Skik og brug af det danske flag

Danmark har vi ingen decideret flaglov om det danske nationalflag, Dannebrog. Det vil sige, at du, som privat person og ejer af flagstang og flag eller vimpel, ikke har pligt til at følge nogle bestemte krav eller regler, når du vil pryde din bolig eller andet med Dannebrog hejst op i din flagstang. Der er dog en række uskrevne regler samt en vis flagskik, som er værd at overholde og værne om.
 

Hvornår må jeg flage?

Du må flage fra solopgang til solnedgang. Det er dog kutyme ikke at flage før kl. 8.00, hvor nogle også mener, at man bør hejse det ned senest kl. 20. Denne påstand skal dog ikke tages så bogstaveligt, da man sagtens kan flage efter kl. 20, hvis solen endnu ikke er gået ned. Myterne siger dog, at flager man om natten, flager man for fanden. Vimpler er altid tilladt at flage med, både dag og nat.


Hvilke flag må jeg flage med?

Det er i Danmark tilladt at flage med alle de nordiske flag som det norske, svenske, finske eller færøske nationalflag. Ligeledes kan man vælge at flage med FN- eller EU-flaget uden at skulle have en særlig tilladelse. Ønsker man derimod at hejse andre nationalflag, skal man have tilladelse af politiet. Det vil sige, at ønsker du at hejse eksempelvis det tyske flag fra din flagstang, kræver det, at du oplyser det til dit lokale politi.